
Jeg er klar til at tage det næste spring
Skal jeg lande hos jer?
3 x 3 nice to know

Krea-kvinde

Sprog-spilop

Rejse-ravn
Vestjyske blodårer fyldt med kreativitet

Jeg er en livsglad og jordnær 23-årig kvinde. Jeg kommer fra Esbjerg, men flyttede til Odense for to år siden for at studere journalistik på SDU. Når jeg ikke er i gang med ét ud af mine tyve andre strikkeprojekter eller driver min krea-biks på Instagram, former jeg keramik på Kulturmaskinen, udforsker guld i genbrugsbutikker og nyder lunt bagværk på Odenses caféer med venner og familie.
På ryggen har jeg altid min lyseblå Fjällräven-rygsæk, som er pakket til randen med nærvær, gåpåmod og kreativitet. Jeg brænder for at komme ind under huden på mennesker og fortælle aktuelle historier med en skarp vinkel, men også med et strejf af sproglig og visuel kreativitet. Jeg bærer på et kromosom, som jeg selv kalder for fortælleglæde. Og netop det kromosom driver mig til at agere talerør for den befolkning, der skal oplyses. Med de ord vil jeg tage mine træfarvede strikkepinde i hånden og fortsætte med at slå masker op til mit drømmeprojekt om at blive jeres næste journalistpraktikant...